Mit navn er Mette Prosberg jeg er født 1971 og er fast børnepasser i hverdagen her i pasningsordningen sammen med min mand Edmund. Jeg er er uddannet Rudolf Steiner pædagog og mor til 5 børn hvor den ældste er født 1992 og den yngste i 2016.
Tidligere har jeg været børnehaveklasseleder på en Rudolf Steinerskole i KBH., alt sammen erfaringer hvor omsorg har været i centrum. Det har givet mig værktøjerne til at arbejde professionelt og kærligt med børn og deres udvikling.
Jeg hedder Edmund Davis og er født 1971. Jeg er Mettes mand og sammen er vi børnepassere her i Lille Snegl. Jeg er oprindelig læreruddannet og har i mange år arbejdet med børn og unge. Det har altid været berigende at arbejde med børn og skabe en rytme og ramme de kan vokse og trives i.
Natur og ro er værktøjer jeg ofte bruger i mit arbejde, hvorfor jeg også gennem de sidste 11 år har arrangeret og afholdt vandreture i lapland med skoleklasser. I Lille Snegl er der fokus på udendørslivet og vi ønsker at børnene får kendskab til ting i og omkring naturen. Vi finder regnorme og insekter børnene kan se på og røre ved, leder efter små fugleredder, sår frø og planter i haven og ser naturen vokse og spire.