Maden i Lille Snegl:
Måltiderne er et samlingspunkt og en vigtig del af pasningsordningen. Maden er hovedsageligt vegetarisk og sukkerfri og råvarene er økologiske/biodynamiske og fortrinsvis fra vores egen lille urtehave som børnene selv har været med til at så, dyrke, se spire og høste. Børnene har også mulighed for at hjælpe med at tilberede maden. Der fokuseres på at skabe en god stemning omkring måltiderne. Vi synger et mad vers før og efter maden.
Miljøet i pasningsordningen:
Enkel og æstetisk.
Der bliver pynter op efter årstiden.
Legetøj er i naturlige materialer såsom træ, uld og silke og haven bliver dyrket uden brug af sprøjtegifte. Bleer er økologiske og alle cremer er uden syntetiske stoffer og parabener.